Ahhh endelig en ekstra fridag i kalenderen. Tid til hygge med familien og varme hveder. Sove længe fredag morgen, gå i haven, slappe af i solen eller måske deltage i en konfirmation hos familie eller venner.

Store Bededag er en dansk helligdag, der blev indført af biskop Hans Bagger i 1686. Dagen var tiltænkt bod, bøn og faste. Men det er ikke mange af os, der bruger den til at bede, medmindre vi er forbi kirke for at lykønske en af de mange konfirmander, der fejrer deres konfirmation på Store Bededag.

At bede behøver vi ikke at gøre, fordi vi er meget religiøse eller meget troende. Bøn er mange ting. Bøn kan du bruge på alle mulige måder. Både ved at bede for dig selv eller ved at bede for andre.

Jeg bruger bøn til at bede om hjælp til mange forskellige ting, og gør det også gerne for andre, når jeg mener andre kan bruge hjælp. Man må gerne bede om lys, kærlighed og hjælp til andre. Jeg sender altid min bøn til mine engle og universet.

Du kan bruge bøn til at få hjælp til på mange måder:

  • Bede om hjælp, støtte og styrke til perioder med udfordringer
  • Bede om ro og overblik i situationer, der virker kaotiske og uoverskuelige
  • Taknemlighedsbøn, hvor du siger tak for alt det fantastiske du har i dit liv
  • Bede om hjælp til dine drømme og visioner
  • Bede om hjælp og guidning i til at tage en eller flere store beslutninger
  • Bede om lys og kærlige tanker i perioder, hvor det er svært at tænke positivt
  • Bede om at andre blive støttet og hjulpet i svære perioder af deres liv
  • Bede englekort om hjælp til et svar

Bøn og hvad du beder om har ingen grænser, og lad mig straks sige: DET VIRKER. Så vær også sikker på, at det du beder om er noget du gerne vil have. Vær så specifik som muligt, når du beder om noget. Når du har bedt om hjælpen slip blot fokus på det du har bedt om. Hjælpen er på vej og jo bedre du kan slippe fokus fra din bøn, jo hurtigere kommer hjælpen. Og andre gange kan du mærke hjælpen med det samme. Det kan godt være svært at huske at bede om hjælp, eller komme i gang.Der er ingen regler for, hvordan du beder om hjælp og gør det på den måde der falder dig nemmest og bedst. En måde der er mest dig. Så er det også nemmere for dig både at gøre det og huske det. Husk at sige TAK, når du har bedt om hjælp.

Jo mere du arbejder med at bede universet om hjælp, jo mere får du foræret så nemt som ingenting. Det er helt vildt, hvad jeg har fået hjælp til af både stort og små. Så jeg ønsker virkelig for dig at du også vil gå i gang, så du kan mærke hvor fantastisk det er, og hvor nemt du kan bede og få et liv du elsker at stå op til.

Ønsker dig en fantastisk Store Bededag med lækre hveder, solskin og bøn

store bededag
JEANETTE WITT • Møllevej 6, 3650 Ølstykke • 60 69 16 26 • kontakt@jeanettewitt.dk • CVR: 35575839 • Copyright 2014-2018