De sagde at jeg aldrig ville komme til at løbe igen

For 9 år siden fik jeg en skade i mit knæ, som efterfølgende betød operation. Efter operationen gik jeg til genoptræning. Under hele mit genoptræningsforløb fortalte fysioterapeuten (og lægen) mig, at jeg aldrig ville komme til at løbe igen. Jeg har løbet en del tidligere i mit liv, men ikke på dette tidspunkt, så på den måde var det egentlig ikke noget jeg satte spørgsmålstegn ved, eller så som et egentlig tab. Men jeg noterede mig fysioterapeutens ord, og tog dem til mig.

Hver gang jeg efterfølgende snakkede med nogen om løbetræning var mit automatiske svar altid: ”Jeg kommer aldrig til at løbe igen!” Jeg indrømmer at nogen gange har det været dejligt at have denne undskyldning. Særligt når den årlige DHL  Stafet stod for døren, eller en eller anden veninde havde fået en fiks ide om, at vi skulle melde os til et halv maraton. Så kunne jeg bare endnu engang gentage lægens og fysioterapeutens ord: ”Jeg kommer aldrig til at løbe igen.”

Uanset om vi syntes, at det er fedt  – fordi vi ikke gider løbe, og nu og fremover har fundet os en undskylding for at slippe for det – eller at den nye overbevisningen gør os kede af det, fordi den fratager os noget godt. Så vil sætninger som denne, der blot gentages af os selv igen og igen, trækker os ind i en dårlig og negativ spiral af overbevisninger, som vi rent faktisk ikke har gjort os den ulejlighed at stille spørgsmålstegn ved eller ligefrem modbevise. Det bliver et dårligt mantra, som din sjæl og krop (og omgangskreds) hører hele tiden, og efterhånden rent faktisk også tror på!

Men hvis du stiller spørgsmålstegn ved næste gang nogen siger sådan til dig, eller ligefrem beslutter dig for at modbevise denne ”sandhed” så kan det sagtens betale sig! For det vi sætter os for, kan vi opnå.

Jeg løber igen

Min datter er for nyligt begyndt at cykle, og det har betydet at vi har vandret stierne i nærområdet tyndt. Da hun endelig havde fået lært kunsten at cykle ville hun have mere. Hun ville bare cykle derudaf, og så var det pludselig ikke nok at gå rundt efter hende. Nu var jeg nødt til at løbe efter hende. I starten tænkte jeg ikke over det, jeg løb bare! Men pludselig en dag efter en cykel/løbetur kom jeg da i tanke om at det kunne jeg jo ikke? Eller kunne jeg? Tja, det kunne jeg åbenbart godt. Ingen smerter ingen ødelagte knæ, jeg kunne godt løbe… Og det var fedt. YES!

En eftermiddag var jeg ude og spise frokost med nogle veninder og snakken faldt på løbetræning. Og på trods af min føromtalte oplevelse om at jeg nu godt kunne løbe, sagde jeg gud hjælpe mig den samme sætning igen: ”Jeg kommer aldrig til at løbe igen.” Det satte virkelig tankerne i gang efterfølgende, og jeg besluttede mig for, at nu ville jeg for alvor begynde at løbetræne. Og sikke en frihed, og hvor jeg dog elsker at de tog fejl!

Spurt væk fra de negative tanker

Hvad er det egentlig for noget vi går at bilder os selv ind, fordi nogen har sagt et eller andet pjat til os engang. Så bliver det pludselig en negativ og løgnagtig overbevisning, vi selv tror på uden at sætte spørgsmålstegn ved det. Tænk engang på hvad vi så kan ændre, hvis vi prøver at skabe en anden og ny virkelighed indeni os? Det kan da virkelig ændre noget hva’?

Så stop med at tro på når andre fortæller dig noget er umuligt. Det er slet ikke sikkert at de har ret, chancerne for at de tager fejl er faktisk ret store. Så gå ud og modbevis dem omgående! Bevar din egen sandhed og det du tror på indeni dig.